Aktivitetsudvalg.jpg

Aktivitetsudvalget

    Aktivitetsudvalget er et fælles udvalg i Distrikt Syd og Distrikt Trekanten. Vi laver events på tværs af foreningerne, hvor du kan opleve KFUM og KFUK-fællesskabet og få inspiration til det lokale foreningsliv. 

    I udvalget arbejder vi både på at udvikle gamle koncepter og at skabe helt nye events.

    I foråret 2016 lavede vi eksempelvis Store Lederdag for ledere og frivillige - og i sommeren 2016 stod vi bag en Friluftsgudstjeneste på Philipsborg-lejren for hele familien.

    Med events på tværs af vores foreninger, har vi klar en ambition om at skabe ny energi omkring børne- og ungdomsarbejdet i KFUM og KFUK i Distrikt Syd og Distrikt Trekanten.

    Har du en god idé til et sjovt eller inspirerende arrangement, så tag endelig kontakt. Så snart vi har en dato for vores næste arrangement, kan du finde det her i kalenderen eller via Distrikt Syd og Distrikt Trekantens facebookside.

    Invitér hellere end gerne andre i din forening med til arrangementerne - eller brug lejligheden til at vise nogle helt "nye", hvad KFUM og KFUK er for en størrelse.