TSL-ledermøde.jpg

Teensommerlejr på dybt vand!

    Årets Teensommerlejr foregår i uge 28, og det bliver fest udover det sædvanlige! Temaet er 'På dybt vand' og vi glæder os til at udfolde det sammen med dig og op mod 100 andre deltagere og ledere.
    En dag på Teensommerlejr kan byde på sjove dyster på fodboldbanen, spændende workshops, nysgerrige snakke om tro og tvivl, grineflip til aftenunderholdning, udfordrende aktivitetsløb, lejrbålsstemning, en hyggelig måneskinstur og alt mulig andet. Det bliver en uge fyldt med fællesskab, udfordringer og nye venner.  
    Igen i år har vi samlet et stærkt lederteam med ca. 20 ledere og nogle skønne køkkentanter. Så det er bare at komme med ombord, når det hele løber af stablen, den 9.-14. juli. 

    Det praktiske

    • Lejren er for dig mellem 13 og 18 år. Den er åben for alle, hvad enten du kender KFUM og KFUK i forvejen eller er ny. Hvis ikke du er medlem, kan du få et billigt velkomstmedlemskab. (For de ældste deltagere har vi to særlige VIP-aktiviteter...) 
    • Stedet er ligesom de sidste par år, Lejrcentret Tonneshøj - tonneshøjvej 46, 6100 Haderslev.
    • Lejrchefer er Frederik Kongsgaard (20 68 59 78) og Camilla Lyskjær Due (61 46 52 11). Tag endelig kontakt, hvis du har spørgsmål.

     

    Tilmelding skal ske på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding.
    Jo før jo bedre, så vi ved hvor mange vi skal planlægge til, men aller senest d. 25. juni. 

    Her kommer det endelig program op, og du kan også se nogle af dem, der ellers skal med.